Retorik er et valgfag på C-niveau.

Retorik C

Faget retorik handler om at lære at kommunikere ud fra og med et specifikt formål; med andre ord hensigtsmæssigt.

Og dét at kommunikere hensigtsmæssigt hænger blandt andet sammen med, hvem du er, hvem du taler med, hvad du taler om, og hvor og hvornår du taler. Eller skriver.

Faget retorik giver indsigt i den bagvedliggende teori, der strækker sig fra antikkens Grækenland og frem til vores egen samtid, så kendskabet og begrebsapparatet bliver noget større end bare ethos, logos og pathos. Og fordi retorisk kunnen i høj grad også oparbejdes i gennem erfaring, afsættes en god del af undervisningstiden til at bruge den oparbejde viden i praksis, hvor der både læses, ses og arbejdes med andres gode (og dårlige) eksempler og med selv at producere og fremføre egne taler, læserbreve, leksikonopslag og meget mere.

Har du mod på at deltage, kan faget retorik gøre dig til en bedre taler, en bedre skribent, en bedre og mere brugbar kritiker af andres materiale, en bedre eksaminand og ikke mindst give dig et bedre udgangspunkt til at deltage og tage stilling i hverdagslivet uden for skolen.