Velkommen som censor

Vi glæder os til at se dig her på Sorø Akademis Skole.

Ankomst på skolen
Den mundtlige eksamen begynder kl. 8.15, hvis ikke andet er aftalt eller anført. På den første eksamensdag vil du blive mødt af en ledelsesrepræsentant ved indgangen i hovedbygningen.
Morgenmad til eksaminator og censor i spisesalen, hvor der er bakker til at tage med.
Censorfrokostbuffet kl. 11.30 til 12.30 i vestibulen.
Skolens sekretariat findes i stueetagen i hovedbygningen. Kontoret åbner kl. 7.30 hver morgen, hvor en leder vil være til stede.

Rejsevejledning
Tog: Der er halvtimes intercity-drift til Sorø Station. Herfra kører bus fra stationen (holder lige udenfor stationsbygningen). Stå af ved stoppestedet ved Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter, der ligger på Sorø Akademis område. Det er også herfra bussen tages tilbage til stationen.

På gåben fra stationen er der ca. 20 minutters flot spadseretur til skolen langs Sorø sø.

Bil: Der er masser af (gratis) parkeringsmuligheder på skolens område. P-billet er ikke påkrævet.

Skolens studieplaner
Studieplanen for den enkelte klasse findes på Lectio.dk:
Gå ind via dette link, vælg herefter klasse -> Studieplan.

Nyttige links
Nedenfor har vi samlet en række links med oplysninger, som du kan få brug for.