Psykologi tilbydes på C- og B-niveau.

Psykologi

Er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Undervisningsfaget psykologi bygger på viden og metoder fra den videnskabelige psykologis forskning inden for de naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske områder.

Psykologi C bidrager bl.a. til udvikling af kompetencer, der gør eleverne i stand til at reflektere over egen studiepraksis og til at indgå i fællesskaber med andre.

Elevernes studiekompetence udvikles gennem anvendelse af fagets viden, begreber og metoder samt arbejdet med at forholde sig kritisk til psykologi viden.

Elevernes innovative kompetencer fremmes gennem arbejdet med at undersøge konkrete virkelighedsnære problemstillinger og diskutere mulige løsninger på et fagligt grundlag.
Psykologiens kernestof på C- og B-niveau

  • Socialpsykologi
  • Udviklingspsykologi
  • Kognition og læring
  • Personlighed og identitet
Psykologi B som valgfag

Kernestoffet på B-niveau udvides med: Psykologisk metode.
Der skal udarbejdes mindst et projektarbejde, hvor der bl.a.  bruges originaltekster og der skal indgå feltarbejde.
Desuden skal kernestoffet uddybes med mindst to af følgende områder:

  • Sundhedspsykologi
  • Klinisk psykologi
  • Børne- og familiepsykologi
  • Neuropsykologi
  • Idrætspsykologi
  • Mediepsykologi
  • Reklamepsykologi
  • Arbejds- og organisationspsykologi
  • Økonomisk psykologi, herunder adfærdsøkonomi
  • Politisk psykologi
  • Pædagogisk psykologi
  • Retspsykologi
  • Produkt- og designpsykologi
Ved brug af indeværende hjemmeside accepterer du brugen af cookies for at give dig den bedste brugeroplevelse.
Yderligere information findes under Cookies
Ok