Filosofi er et valgfag på C-niveau.

Filosofi

I filosofi beskæftiger vi os nemlig med at undersøge problemstillinger, netop for at opnå en større ”viden” om et emne.
Og hvad er så en filosofisk problemstilling? Her følger et par konkrete eksempler:
- Hvordan handler vi etisk korrekt i en given situation?
- Hvordan indretter vi det ideelle samfund?
- Har mennesket en fri vilje? Eller er alt forudbestemt af arv og miljø - er vi alle dybest set programmeret som i f.eks. Westworld?
- Hvad er det gode liv?

Vi stiller mange forskellige spørgsmål i filosofi - nogle handler om, hvordan vi skal agere i praksis, og nogle er mere teoretiske. Vi tager næsten altid udgangspunkt i specifikke tekster og cases. De fleste af teksterne er skrevet af kendte filosoffer - nogle for mere end 2000 år siden! De cases, vi bruger, kan til gengæld være næsten hvad som helst - fra de samfundsfaglige overvejelser i den amerikanske uafhængighedserklæring til etiske overvejelser i Breaking Bad.
Når først vi har et solidt udgangspunkt i cases og tekster, kommer den måske vigtigste del af vores filosofiske undersøgelse – dialogen - ud fra den viden, vi nu har. Her er der plads til både argumenter ud fra de positioner, vi har læst om i teksterne, men også argumenter ud fra personlig erfaring.