Når du er ekstra nysgerrrig

Mange af vores elever har en faglig interesse, de går særligt op i og gerne vil bruge ekstra tid på i hverdagen og ferierne. Det kan fx. være at lære nye sprog, forske i naturvidenskab eller skrive kreativt. Dette understøtter skolen gerne i videst muligt omfang.
Så kontakt os, hvis du har brug for gode råd, har brug for en lærers anbefaling eller har andre spørgsmål vedrørende fag, du er særligt interesseret i.

Talentprogrammer

Vi har også en vifte af forskellige tilbud for elever, der søger større udfordringer end gymnasiet umiddelbart giver dem. Elever bliver tilmeldt enkeltvis eller i små grupper. Nogle programmer er kortvarige, andre strækker sig over flere år, og nogle foregår lokalt i Sorø, mens andre er af mere international karakter. De dækker både naturvidenskabelige, samfundsfaglige og humanistiske fag.
Det er et krav i studenterbekendtgørelsen, at gymnasier skal give disse tilbud. Hvis du er interesseret i at vide mere, kan du læse om dem via de direkte links her på siden og kontakte skolens talentkoordinator.

Kontakt talentkoordinatoren