Nyhed
Georg Mohr matematik-konkurrence
30. november 2023
Den 21. november afholdtes den årlige første runde af Georg Mohr matematik-konkurrencen på Sorø Akademis Skole.
Konkurrencen går ud på, at eleverne skal besvare en række spørgsmål og opgaver, som beror sig mere på generel matematisk forstand og logisk formåen end det sædvanlige pensum. Det betyder også, at alle årgange kan deltage.
I år var fremmødet fra 1.g og 2.g særligt stærkt, og tre elever - to fra 1.g og én fra 2.g - klarede sig så godt, at de går videre til anden runde i januar, som også afholdes landet rundt.
Stort tillykke til Emma Christoffersen, Gustav Friborg og Hannibal Otte - og held og lykke med anden runde!