Venner for altid…

Venner for altid…

I 1988 tog min bedste ven, Anders, og jeg på interrailtur i sommerferien mellem 2g og 3g. Første stop var Rom, hvor vi besøgte Anders spanske tante og hans kusine, Nina, som er jævnaldrende med os. Deres lejlighed var meget lille, så vi overnattede på deres lille, hyggelige tagterrasse. De boede i byens “røverkvarter”, hvor politiet havde svære forhold og derfor ikke kom så tit. Vi kunne godt fornemme, at der foregik lyssky sager, men som gæster hos “den spanske dame” var vi accepterede og følte os aldrig utrygge.

Nina tog os med rundt i byen og viste os smukke steder, som vi ikke havde fundet på egen hånd. Hendes veninde fra den spanske skole, Claudia, var ofte med os rundt.

En eftermiddag tilbragte vi på Piazza di Trevi. Nina og Claudia talte spansk indbyrdes, og det hørte en ung mand, som kom hen til os. Han præsenterede sig som “Rudy” fra Mexico. Han studerede i USA og var på Europa-rundrejse med tog i 2 måneder. Vi faldt i snak og “klikkede” med det samme. Han havde humor, var intelligent og optaget af samfundsforhold - ligesom os. Det viste sig at han var halvt mexicaner og halvt italiener - så han talte både spansk, italiensk og engelsk. Vi tog med ud og besøgte hans gamle tante i en lejlighed nær aquadukten ind til Rom, og jeg spillede lidt på hendes gamle, ustemte klaver. Den historie levede videre i hans familie i nogen tid.

Efter nogle dage i Rom besluttede vi tre, Rudy, Anders og jeg, at rejse sammen sydpå langs kysten. Vi tilbragte 2-3 dage sammen inden vi tog tilbage til Rom og skiltes. Rudy fik tilbud om at besøge os i Danmark efter vores hjemkomst, men ingen lovede hinanden noget. Det skal man heller ikke, når sommeren er lang og det ukendte drager…

Anders og jeg rejste videre til Frankrig og Spanien, mødte andre spændende mennesker og tog glade hjem den sidste dag vores interrail-billet gjaldt. Ca en uge efter ringede Rudy. Han stod på Vordingborg station og ville gerne hentes. Så mødte han vores familier og vi viste ham København og introducerede ham til en masse fester og sjove mennesker. Året efter blev vi studenter og planlagde at rejse til Mexico. Det endte med at Anders tog afsted med sin kæreste på en mellemamerika-rundrejse, som begyndte og sluttede med nogle ugers ophold hos Rudy i Mexico City. En lang række af vores venner og bekendte nød i årene herefter godt af hans gæstfrihed, så han kender efterhånden ret mange danskere.

I 1999 var jeg på en studietur til Mexico City med kolleger fra det gymnasium, hvor jeg var ansat som lærer. Jeg skrev til Rudy og besøgte ham i den forbindelse. Han var blevet gift og havde fået en lille pige. Jeg etablerede kontakt til et gymnasium i byen og arrangerede udveksling med gymnasieelever, og besøgte derfor byen nogle gange i årene derefter. Hver gang besøgte jeg også Rudy og begyndte at kalde ham Rodolfo - ligesom alle andre gjorde der. I 2012 arrangerede jeg en tur for en række andre gymnasieledere og -lærere, for at hjælpe med at skabe nye partnerskaber til udveksling og Rodolfo var igen behjælpelig. Nu havde jeg efterhånden været i Mexico så mange gange uden min familie, at det blev pinligt. Så i 2016 besøgte Tina og jeg, sammen med vores 3 drenge, Rodolfo og hans familie. Først var vi hans gæster i hans feriebolig på Yucatán-halvøen, og herefter lånte vi deres hus i Mexico City. Herefter opstod ideen om at mødes med vores tre familie til 30 års jubilæum i sommeren 2018. Så det skal vi!

Anders, som er hollandsk gift og bor med kone og 3 børn i Holland, Rodolfo med kæreste og 2 halvvoksne piger og familien Jacobsen har lejet en stor Villa lige uden for Rom. Her skal vi bo sammen i en uge. Vi tre; Anders, Rodolfo og jeg, har ikke været samlet siden 1988, så vi glæder os som små drenge. Jacobsen og Higareda-familien kender hinanden fra forrige år og vi fungerer godt sammen. Anders er stadig min bedste ven - så vores to familier kender hinanden rigtig godt. Så vi er ikke i tvivl om at alle får en god og festlig uge med kulturelle oplevelser, badning, sport, god mad og god vin.

Rektors øvrige klummer