Uddannelser, besparelser og kvalitet

I disse uger bliver besparelserne på uddannelsesområdet debatteret i alle landets medier. Både ungdomsuddannelserne (fx gymnasierne) og de videregående uddannelser er blevet udsat for store nedskæringer de seneste år. De to procent om året lyder måske ikke af så meget i første omgang, men efter fire-fem år løber det op i små 10 procent.

Hvis et politisk flertal ønsker at nedprioritere uddannelse, er det naturligvis fuldkommen politisk legitimt, og så må det være sådan. Det er derfor, vi har politikerne. Men, hvis vi vil, at uddannelsesområdet igen skal prioriteres højere, må  fokus primært være på, at påvirke den politiske debat og dagsorden. Nedenfor vil jeg derfor forsøge at “oversætte” de forskellige begreber, synspunkter og pointer, så man bedre forstår, hvad det er, der bliver sagt.

Omprioriteringsbidrag: Jeg forestiller mig, at Finansministeriet har etableret et “Kontor for Nysprog”, hvor man opfinder nye, positive ord, der erstatter de tidligere og nogle gange negativt klingende ord. Og, at det var her, man fandt på at ændre “Udlændingestyrelsen” til “UdlændingeService” og “Personalestyrelsen” til “Moderniseringsstyrelsen”.
Det negative, men letforståelige, ord “besparelser” blev således ændret til ord som “Dispositionsbegrænsning“ og “Omprioriteringsbidrag”. Omprioriteringsbidraget er pt  det samme som besparelser på 2% om året.

Elevernes perspektiv:  De formelle krav til uddannelserne er uændrede. Eleverne får lige så mange timers undervisning, som de gjorde før besparelserne. Men der oprettes færre valghold, og derfor er der flere elever på hvert hold. Tidligere kunne 60 elever fx godt udløse tre valghold med 20 på hver. I dag opretter man to hold med 30 på hver. Og mange frivillige aktiviteter er skåret væk. På Sorø Akademi er det nu eleverne, der driver de frivillige motionsaktiviteter og fx. den årlige skoleforestilling. Tidligere var det lærere, der stod for dette.

Lærernes perspektiv: I modsætning til eleverne oplever lærerne at have flere timers undervisning. Vi kan holde antallet af valghold nede, men når skolen skal levere nogenlunde samme undervisningsmængde med lidt færre lærere, så medfører det naturligvis, at lærerne skal undervise lidt mere end før. Når lærerne skal anvende mere af deres tid på at undervise, har de mindre tid til forberedelse og opgaveretning. Samtidig betyder besparelserne, at gymnasielærerjobbet, på linie med alle andre offentlige jobs, har bevæget sig væk fra at være en “sikker fastansættelse”. Øget arbejdspres og øget usikkerhed er ikke nogen rar kombination. Lærerne føler sig pressede i hverdagen.

Danske Gymnasier: (tidligere Rektorforeningen) Interesseorganisation, som alle landets offentlige gymnasier (og nogle af de private) er medlemmer af. Danske Gymnasier laver lobby-arbejde i forhold til politikerne og forskellige kampagner for at styrke de almengymnasiale ungdomsuddannelser (STX og HF).  Danske Gymnasier har f.eks. igangsat hash-tag-kampagnen #stop2pctnu, sammen med universiteterne, professionshøjskolerne m.fl. Danske Gymnasier er meget kritiske i forhold til besparelserne, men i disse uger synger de to forskellige melodier: 1) Stop besparelserne og 2) Man får samme gode kvalitetsuddannelse, som man gjorde for fem år siden.

Hvorfor synger de begge melodier? 1) Fordi besparelserne faktisk er begyndt at gå ud over kvaliteten og 2) hvis flere elever fravælger STX, fordi de er bange for, om kvaliteten er blevet for dårlig, så bliver situationen endnu værre. Vi er simpelthen nødt til at arbejde for at fastholde vores gode elevgrundlag.

Lærere og elever er naturligvis ikke tilfredse med lidt for fyldte klasselokaler, men når økonomien er stram, er der kun én ting, der er værre. Og det er halvtomme klasselokaler.

Besparelser og kvalitet

Vi nærmer os lyveland, hvis vi påstår, at besparelserne ikke går ud over kvaliteten. Men det ville også være forkert at påstå, at kvaliteten forringes med 10%, fordi vi har skullet spare 10%. Man skal derfor passe på med at sige, at kvaliteten er i frit fald. Dels fordi det ikke passer, dels fordi vi risikerer, at eleverne fravælger gymnasiet af den grund. Og eftersom skolerne får tilskud efter antallet af elever, så skal besparelserne helst ikke medføre færre elever. Så bliver det først rigtig svært at få økonomien til at hænge sammen.

På Sorø Akademi har vi også mærket besparelserne. Vi har sparet mest på administration og mindst på undervisning, og derfor har vi stadig valghold, der ikke er fyldt til bristepunktet. Men, hvis besparelserne fortsætter i de kommende år, vil vi gå ned ad samme vej, som mange af de øvrige offentlige gymnasier har været nødt til i de senere år.