Lad os skabe studenterstemning

Vi skal gøre os umage med at skabe så meget “normal” studenterstemning, som overhovedet muligt.
Læs rektors aviskommentar her:

Lad os skabe så meget studenterstemning som muligt

“Blandt de blinde er den énøjede konge” er ét af mine yndlingsudtryk. Man skal bare sammenligne sig med de rigtige, så klarer man sig helt fornuftigt! Man kan altid finde nogen, som har det værre end mig, og det kan være helt sundt at kigge sig lidt omkring, når man synes, at man har det slemt.

Sådan er det også med årets studenter, som formentlig kommer til at se langt og længselsfuldt efter mange af de festlige traditioner, som ellers altid følger med afslutningen på gymnasietiden. Det er rigtig synd for dem at de ikke får en “rigtig” studenterafslutning. Men det er næsten mere synd for dem, at de ikke rigtig kan få lov at være kede af det - for der er så mange andre, som det er mere synd for: Dem som er alvorligt syge - f.eks. af Covid-19. Dem, som har mistet deres arbejde eller hvis virksomhed er truet. De ældre, som er isolerede og ensomme eller de mange unge, som ikke har været i stand til at gennemføre en uddannelse.

Men jeg har altså rigtig ondt af studenterne, og i denne klumme vil jeg forklare hvorfor. “I gamle dage” var konfirmationen en markering af overgangen fra barn til voksen. Dengang var begrebet “ungdom” ret meningsløst. Man var barn, indtil man kunne komme i lære eller komme ud og tjene sine egne penge. Nu om dage er konfirmationen mest af alt en overgang mellem barndom og ungdom. Og så fungerer afslutningen af ungdomsuddannelse (f.eks. svendebrev eller en af de fire gymnasiale uddannelser) markeringen af overgangen fra ung til voksen.
Når man afslutter sin ungdomsuddannelse – når man bliver student – så afslutter man 12-13 års skolegang, som startede da man var 6 år og børnehaveklassebarn. I de tre gymnasieår har man udviklet sig fagligt og personligt, fået nye og dybere venskaber, måske fået en kæreste? De fleste studenter bor stadig hjemme hos forældrene og skal nu til at flytte hjemmefra. Studenterne er glade for at afslutte gymnasiet, men også lidt spændte på voksenlivet, med husleje, faste omkostninger, månedsbudget osv. Studentertiden er derfor den sidste, ubekymrede sommer, inden voksenlivet for alvor starter.

Det er denne ubekymrede og glædesfyldte sommer, som studenterne risikerer at miste. “First world problems” ville nogen sige – og naturligvis få ret – men ikke desto mindre giver det mig ondt i maven. Studenterårgang 2020 har fortjent den samme anerkendelse for vel gennemført uddannelse, som årgang 2019 og 2021. Og samme fejring, festligholdelse, dimission, studenterkørsel og studenterfester. Coronakrisen har ændret alt. Så den ubekymrede fest er aflyst, uanset hvad vi gør. Studenterne ved ikke, om de kan finde et arbejde i et sabbat-år – eller om de kan rejse verden rundt, hvis det lykkes at finde arbejde. Flere overvejer af samme grund at søge ind på videregående uddannelse med det samme. Betyder det, at flere bliver afvist?

Derfor skal vi gøre os umage med at skabe så meget “normal” studenterstemning, som overhovedet muligt. Uanset om de unge bliver færdige med deres erhvervsuddannelse, med HF, HTX, HHX eller STX på f.eks. Sorø Akademi. Det skal vi hjælpe hinanden med.

(klummen blev bragt i Dagbladet / Sjællandske søndag den 17. maj 2020 - klik på det lille billede og se hele tegningen, der fulgte med)

Tegning: Mikael Nielsen / SaxoArt
Direkte link til klummen her(kræver abonnement)