Elevcoach

Introduktion af Jeanette Højgård

Jeg er uddannet certificeret coach og metakognitiv terapeut, og jeg bor sammen med min familie i en lille havneby ca. 30 minutters bilkørsel fra Sorø.
Jeg har en bred og solid erfaring i arbejdet med børn og unge, og jeg har en baggrund som lærer med knap 20 års undervisningserfaring. Jeg er selvstændig og har et godt samarbejde med Sorø Akademi, hvor jeg hjælper skolens elever med problematikker via samtaleterapi.

De ting vi fx kan tale om

Når man er i mistrivsel, drejer det sig ofte om flere forhold. Mistrivslen kan udspringe fra én ting, men oftest er det en kombination af mange ting, og det vil jeg gerne hjælpe dig med at opdage, så du kan gøre noget andet.

Vi kan tale præcis om dét, der fylder hos dig. Det kan være bekymringer om nutid eller fremtid eller grublerier om fortid, der har taget overhånd. Kraftfulde følelser som fx usikkerhed, utilstrækkelighed, angst, ensomhed, sorg eller vrede. Det kan være omkring problematikker som fx dynamikker, private som professionelle, forhold/relationer, ansvar eller dårlige oplevelser.

Du kommer i kontakt med mig via din studievejleder.