Afstandskrav

Efter en anderledes sommer, hvor de fleste af os holdt hele ferien i Danmark, er hverdagen så småt vendt tilbage. Smittetrykket - eller hvad det nu hedder nu om dage - var forsvundet ud af vores bevidsthed, og vejret kunne igen indtage pladsen som danskernes hovedbekymring. Det var vel sådan set et godt tegn.

Nu, hvor smitten igen dukker op hist og pist, og hvor man igen går og frygter nedlukning af samfundet, kunne man lige gøre midtvejs-status. Hvad har vi lært? Hvad kan vi bruge denne nye læring til fremadrettet?

Vi lærte at de større børn og de unge godt kan undervises virtuelt. Og at det er en udfordring for de mindre børn (og deres forældre) at være hjemme hele dagen. Men også at det gik overraskende godt med at være meget udendørs, da de mindre børn vendte tilbage til daginstitutioner og skoler. Vi lærte samtidig at denne nye hverdag krævede flere personaleressourcer. Debatten om børnehave-normeringer må blive mere kvalificeret fremadrettet.

Vi lærte at fælles indsats - afstand, håndhygiejne osv. - faktisk virker. Og nedlukningen medførte en række interessante afledte resultater:

Antallet af penicillin-recepter til de mindste børn i alderen 0-4 år faldt med 70%. Det er jo et kæmpe fald, og ikke svært at forklare. Nedlukningen betød jo at de “halvsløje” børn, som kommer i daginstitution fordi forældrene skal på arbejde, ikke mødte andre børn som de kunne smitte.

Antallet af meget for tidligt fødte børn (født før uge 28) faldt med 90% - hvilket man nærmest kan oversætte til: Det problem forsvandt! Og samtidig kunne vi læse at man på barselsgangene, hvor de nybagte forældre ikke kunne få besøg udefra, oplevede at den ekstra ro kom forældrene og den nyfødte til gode. At amningen kom bedre i gang, når det var sygeplejerskernes rådgivning - og ikke f.eks. mors og svigermors - som den nybagte mor skulle høre på. At de nye forældre fik mere ro til at hjælpe hinanden i gang med arbejdet.

Økonomien led et knæk og, på trods af diverse hjælpepakker, blev mange danskere arbejdsløse og mange selvstændige og freelancere kom i problemer. Det skal vi naturligvis gøre noget ved, og det er mit klare indtryk at alle de politiske partier er indstillet på at arbejde med det.

Men måske skal vi bruge vores erfaringer fra nedlukningen til at opstille nye mål for vores velfærd. Måske er det ikke kun landbruget, som skal have håndfaste krav om at nedsætte forbruget af penicillin? Måske skal vi ikke bare acceptere at 2 ud af 1000 børn bliver født meget for tidligt, når nedlukningen medførte at antallet faldt til 0,19 ud af 1000 børn? Måske skal vores rigdom og velfærd omsættes til færre snotnæser, færre kuvøsebørn og bedre amning?