Elektronisk databehandling / registrering ifølge persondataloven

Herunder kan du læse, hvilke oplysninger vi registrerer om dig i Lectio:

Vi skriver oplysninger ind om dine forældre/værger (navn, adresse, telefonnr. og cpr-nr.). Endvidere skriver vi, hvilken skole du kommer fra. Til sidst skriver vi, hvilken studieretning du har valgt, og hvilke fag du skal have de næste år.

Når du begynder på skolen, tilføjer vi hvilke hold du er på, dine karakterer og dine forsømmelsestal. Når du i de kommende år vælger valgfag, vil oplysningerne herom også blive indskrevet i Lectio.

Skolen har pligt til at videregive alle oplysninger til Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik.

Persondataloven (lov nr. 429 af 31. maj 2000) giver dig nogle rettigheder i forbindelse med at du bliver registeret i Lectio. Du har:
•Ret til at blive orienteret om, at vi indsamler oplysningerne.
•Ret til at bede om at få indsigt i de oplysninger, vi behandler.
•Ret til at gøre indsigelser mod, at vi behandler oplysninger.
•Ret til at kræve, at oplysninger rettes, slettes eller blokeres, hvis de er forkerte, vildledende eller på lignende måde behandles i strid med loven.

Du kan læse reglerne i Persondataloven §31, 35 og 37.