Videohilsen fra pigekoret

Videohilsen fra pigekoret
14. marts 2018

Koret har været på kort turné i Polen og Tyskland for at synge for vores venskabsskoler.

Sorø Akademis Pigekor med 24 medlemmer er netop kommet hjem fra turné i Polen og Tyskland (se link til video sidst i teksten). Koret rejste med bus fra Sorø Torv, øvede på vejen og ankom om aftenen til Krakow på udvekslingsbesøg på "VI High School. A. Mickiewicz" (VI Liceum Ogólnokształcące im. Adama Mickiewicza w Krakowie). Næste dag var der koncert med især danske korsatser, både ældre og nyere. Om eftermiddagen var der arrangeret sightseeing med en historielærer fra skolen. Endelig shopping om aftenen før afgang mod Berlin. Programmet var næsten det samme på vores anden venskabsskole "Friedrich Schiller Gymnasium" i Berlin/Königs Wusterhausen med et kort ophold i Berlin centrum på vejen. Venskabet med begge skoler strækker sig mere end 25 år tilbage. Begge steder var pigerne indkvarteret privat, og mødte meget stor gæstfrihed og glæde over, at de kom forbi – også selv om det var ret så korte besøg. Se dem optræde på "Friedrich Schiller Gymnasium" med sangen "lyse nætter" på siden her.