Stort tillykke

Stort tillykke
Stort tillykke
Stort tillykke
Stort tillykke
Stort tillykke
12. januar 2017

Lill Olsen har modtaget Dronningens Fortjenstmedalje i sølv.

Lill er et velkendt og vellidt ansigt blandt kolleger og elever, og for 40 års uafbrudt ansættelse i samme ministerium, og tro tjeneste som bogholder, fik hun i går overrakt medaljen af administrationschef Sven Bjødstrup. Han fremhævede, at hun er en god, behagelig kollega med styr på tingene – også når der sker omlægninger og det ind i mellem kan være hektisk. Lill selv fortæller, at hun begyndte sin karriere tilbage i 1976 som kontorelev i Undervisningsministeriet, og gennem sine 40 år har været med til hele udviklingen fra overføring af beløb over telefon, brug af hulkort og til i dag med avancerede regnskabsprogrammer på pc'en. I 2002 kom hun til Sorø Akademi, som jo er "statens gymnasium" og derfor formelt hører under Undervisningsministeriet, så på den måde har hun været ansat i samme ministerium i 40 år uden afbrydelse og det var grunden til, at hoffet meddelte, at hun nu blev tildelt Fortjenstmedaljen. Medalje og diplom blev overrakt foran kollegerne i Vestibulen – i øvrigt på Lills fødselsdag den 11. januar.