International cricketkamp på Sorø Akademi på søndag

International cricketkamp på Sorø Akademi på søndag
Filippa Andersen Mølsgaard (S2020), og Camilla Victoria Enslev Madsen (S2022).
International cricketkamp på Sorø Akademi på søndag
Kvindelandsholdet på Cypern
11. juni 2025

På søndag d. 15. juni kl. 10 og kl. 14 møder det danske kvindelandshold et udvalgt hold fra Sydsverige.

På søndag den 15. juni får Sorø fornøjelsen af at danne ramme om en international cricketkamp, når det danske kvindelandshold møder et udvalgt hold fra Sydsverige på Sorø Akademis smukke cricketbane ved søen.

To tidligere elever fra Sorø Akademi er en del af det danske kvindelandshold og vender dermed "hjem" til deres gamle skole – denne gang som landsholdsspillere. Det er en stor begivenhed for både dem og for skolens crickethold, som gennem de seneste år har opbygget en spirende tradition for kvinde cricket.

Cricket er endnu en nicheidræt i Danmark, men interessen vokser – og det gælder i særlig grad blandt unge kvinder. På Akademiet arbejder holdet målrettet med at give pigerne mulighed for at prøve kræfter med sporten og blive en del af et fællesskab på tværs af landegrænser.

Er du nysgerrig? Kom og oplev stemningen og få indblik i et fascinerende spil. Der spilles to kampe kl. 10.00 og kl. 14.00, og der vil være folk til stede, som gerne forklarer reglerne og svarer på spørgsmål undervejs. Mulighed for gode billeder og interviews med spillerne.

Vi glæder os til at byde Sorø og omegn velkommen til en sportslig dag ved søen.

Mere information hos landstræner David Williman (taler engelsk) på +46 76-316 36 60 , som også er til stede på søndag.