Læg mærke til kjolen

Læg mærke til kjolen
Læg mærke til kjolen
Læg mærke til kjolen
Læg mærke til kjolen
Læg mærke til kjolen
Læg mærke til kjolen
17. maj 2023

Liva fra 3z designede selv sin kjole til Kongeballet, og fandt en særlig syerske, der kunne hjælpe.

Da Liva 3z tog til Kongebal, var det iført en helt særlig kjole, der med garanti ikke findes magen til.

Kjolen havde hun selv tegnet i god tid, frit efter en af sin mors kjoler. Derefter havde hun købt Silke Dupion stof i yndlingsfarven blå, og manglede så kun at få kjolen syet. Det sidste viste sig at være sværere end først ventet, da det er svært at finde syersker, der er dygtige nok. Men via familie langt ude hørte hun tilfældigvis om designværkstedet Igne:oya i Tingbjerg i det nordlige København. Det særlige ved Igne:oya er, at det er en social forening, der forsøger at bringe traditionelt kunsthåndværk fra mange dele af verden frem i lyset – og Liva hørte, at der var meget skrappe syersker tilknyttet. Så hun tog kontakt til stedet, og mødte syersken Nagim Jasem, der har boet 22 år i Danmark og oprindeligt er fra Irak. Hun vurderede Livas kjoleprojekt og sagde "ja, det gør vi", selvom hun kommer ud af en helt anden skrædderkultur og ikke havde prøvet kræfter med den slags kjole før.

Og så gik de i gang, først med en prøveversion og fitting i det hvide stof, en staut. Derefter kom der med sikker hånd gang i silkestoffet, og efter nogle flere møder var den skræddersyede balkjole klar til afhentning. Af overskydende stof havde Nagim kreeret matchende tilbehør og hun havde også tilføjet det fineste håndbroderi i udskæringerne.

(kamera-udstyret på nogle af billederne skyldes at TV2 Kosmopol havde hørt om samarbejdet og kiggede forbi for at lave en lille reportage). d