Cricket: Flemming Balstrup Memorial Cup

Cricket: Flemming Balstrup Memorial Cup
Cricket: Flemming Balstrup Memorial Cup
Skoleholdet
Cricket: Flemming Balstrup Memorial Cup
Gammelsoranerne
Cricket: Flemming Balstrup Memorial Cup
Cricket: Flemming Balstrup Memorial Cup
Cricket: Flemming Balstrup Memorial Cup
Cricket: Flemming Balstrup Memorial Cup
6. maj 2019

5. maj afvikledes ”Flemming Balstrup Memorial Cup” på skolens cricketanlæg. Kampen var mellem Skoleholdet og ”De unge” gammelsoranere.

Kampen er en nyere tradition, som er blevet indstiftet af trænere og tidligere elever for at mindes Flemming Balstrup (S48) og hans mangeårige virke som crickettræner på Sorø Akademi. Memorial Cup’en skal således ikke forveksles med Gammelsoranerkampen, der altid afholdes i september.
Selvom det var en smule koldt for maj, skinnede solen det meste af dagen. Vejret gav således de rigtige betingelser for en god cricketdag.
Gammelsoranerne startede ved gærdet efter, at Skoleholdets kaptajn Erik Rame (3.g) vandt lodtrækningen og valgte at starte i marken. Gammelsoranernes gærdespil var ikke noget Flemming Balstrup (og den øvrige trænerstab) ville have rost. Flere gange blev bolden slået op i luften for kort efter at blive grebet af Skoleholdet.
Skoleholdets gode markspil og dygtige keeper betød, at gammelsoranernes endelige score blev 79 point efter 16 overe, langt under sidste års 131 point. Situationen medførte usikkerhed blandt gammelsoranerne. Kunne de nu vinde, som de har gjort før? Samtidig opfyldtes Skoleholdet med håb om måske endelig at kunne hjemtage en sejr over gammelsoranerne. Skoleholdets håb brast dog til slut, og gammelsoranernes frygt blev dog gjort til skamme. Med 53 point i 18. over var Skoleholdets spillere blevet løbet, grebet eller bowlet ud.
Dagen afrundedes med de traditionsrige taler ved middagen efter kampen. Her sendte spillerne en stor tak til trænerstaben, der hver uge sørger for, at cricket på Sorø Akademi er en levende sport 152 år efter dens indførelse på Sorø Akademi og dermed i Danmark.

Emil Chemnitz (S13)