Venskabsskole fra Polen

Venskabsskole fra Polen
Venskabsskole fra Polen
Venskabsskole fra Polen
12. marts 2019

Et hold fra Akademiets venskabsskole i Krakow har været på besøg og gav smagsprøver på korsang og musical.

Sorø Akademi har haft besøg af sin venskabsskole i Krakow i Polen: Liceum Ogólnokształcące im. Adama Mickiewicza. Venskabet går tilbage til tiden for det politiske opbrud i Østeuropa og Berlinmurens fald. Dengang fik kolleger fra Sorø Akademi ved hjælp fra "Demokratifonden" kontakt til det polske gymnasium.

Sorø Akademis Pigekor stod for velkomsten og en hyggelig aften med de polske elever, der også i løbet af besøget fik et bredt indblik i dansk kultur og historie. Rektor Kristian Jacobsen var samtidig vært for sin kollega fra det polske gymnasium og de polske lærere, der var med på turen.

På billederne giver det polske kor- og dramahold smagsprøver på polsk folklore og opfører uddrag fra musicalen "Alexander Hammilton". Desuden ses Sorø Akademis Pigekor.