
Arrangement
Onsdag den 29. januar havde 3a og 3b i dansk besøg af Annika og Sara fra DR P3, som rejser rundt til kollegier og skoler for at drøfte nye serieprojekter under udvikling. Denne gang præsenterede de den kommende fiktionsserie “Tak for ingenting”, som er en tragikomedie ungdomsdramaserie.
Formålet med besøget var at få vores input til karakterernes personligheder, deres samspil i historien og hvilke skuespillere, der bedst ville passe til rollerne. Vi delte vores tanker om, hvordan karaktererne kunne gøres mere relaterbare for seerne, for at flere ville følge med i serien. Derudover fik vi god indsigt i, hvordan man producerer en fiktionsserie og processen bag projektet - såsom budget, manuskriptskrivning og udvælgelse af skuespillere.
Det var sjovt at møde dem og få lov at give vores input og tanker videre.
Dagmar og Emilie, 3b