
Arrangement

I rækken af velvillige forældre som gæstelærere havde eø-holdene d. 23. februar besøg af Peter Nordgaard (far til Elias 3v), der lige var landet fra en gæsteforelæsning i Tunesien. Peter holdt et spændende elevmotiverende oplæg om forsynings- og værdikæder i bl.a. tøjbranchen. Eleverne fik at vide, at deres jeans havde rejst 27.000 km fra bomuldsplante i Texas til disken i ZARA over flere lande i Asien til Danmark og undervejs var blevet dyrere og dyrere på grund af fortjenesten i alle led i kæden. Efter dette fulgte en eksemplarisk gennemgang af bl.a. TEMUs anderledes forretningsmodel og nogle gode ideer til, hvordan eleverne kunne komme videre med deres innovationsprojekter.