
Arrangement
Jette, der siden hun blev færdiguddannet i sommers har arbejdet på Danmarks største fødeafdeling på Hvidovre Hospital er tidligere elev af biologilærer Brian Oechsler, og han havde straks sendt en invitation til hende, da nogle af hans nuværende elever spurgte ham, hvordan man bliver jordemoder og hvad det indebærer. Sofia, Laura, Mejse og Silje skriver om besøget, 'vi blev klogere på, hvad det indebærer at være jordemoder og hele studielivet. Det var en betryggende følelse at opleve en, der ikke var gået den lige vej, og få ro i maven i forhold til karaktergennemsnit og studievalg. Tak til Jette for være så velforberedt og imødekommende.'
Jette fortalte blandt andet, at hun kunne arbejde som assistent på fødeafdelingen mens hun studerede, ligesom hun var i praktik samme sted som jordemoderelev. Derfor kendte hun allerede rutinerne godt inden hun fik den faste stilling – og på den korte tid som færdiguddannet har hun siden i sommers allerede taget imod mere end 90 børn!