Fag
Ekskursion med biologi til Tuelsø
3C og biologilærer Brian Christensen undersøgte blandt andet sigtdybder, temperaturer, algeindhold og tog bundprøver. Undersøgelserne foregik fra robåd og motorbåd, og inkluderede tømning af ruser og garn sammen med fiskerne (senere var der bålgrillede smagsprøver af sandart ,aborre og ål). Der blev også dissekeret fisk og 3C fik blandt andet en forklaring på, hvorfor en geddes hjerte slår længe efter, det er taget ud af fisken. "Vi havde en rigtig hyggelig og lærerig dag, og for det vil vi gerne takke vores lærer Brian og de tre fiskere, Søren, Aksel og Kim." skriver eleverne afsluttende i rapporten fra turen. På billederne ses glimt fra dagen: På det første viser Aksel, hvordan man fileterer en gedde og Sara gør klar til at finde geddens hjerte. Desuden er der billeder af Adam, der udtager vandprøver fra robåden; Dana, Rikke og Simone, der forsøger at indfange ål; snobrødsbagning; Sara, der leder efter hjertet på en sandart; og Magnus og Mads, der klargør fiskestang.