Besøg i religionstimerne

Besøg i religionstimerne
9. januar 2019

Sognepræst Janne Meibom fortalte om sit arbejde og besvarede spørgsmål om kristendom.

3b og 2z havde i dag besøg i faget religion af en af sognepræsterne i Ringsted Sogn, Janne Meibom. Hun fortalte blandt andet, at hun oprindeligt begyndte med at studere biologi, men hurtigt besluttede sig for teologi, og så blev præst i Ringsted, hvor hun har arbejdet lige siden.
I dag var hun på besøg i religionstimerne for at fortælle om de mange aspekter ved arbejdet som præst, og desuden besvare spørgsmål - lige fra kristendommens syn på reinkarnation og homoseksualitet til, hvordan hun skriver og får inspiration til sine prædikener. Her er hun hos 3b. Næste gæst i rækken i religionstimerne er professor i islam og den arabiske verden Jakob Skovgaard-Petersen, der sætter fokus på islam og besvarer spørgsmål.