Genvej
Her kan du læse mere om, hvordan du søger om optagelse i kostgymnasiet
1. Ansøgningsfrister
Ansøgning til vores kostgymnasium kan indsendes på alle tider af året, og du er velkommen til at sende din ansøgning, når du har besluttet dig. Vi har ansøgningsfrist til kostskolen 1. februar 2027.
Vi modtager gerne ansøgninger til alle tre årgange. Hvis du allerede er optaget på et andet gymnasium, og gerne vil undersøge mulighederne for at komme ind på Sorø Akademi og bo på her, så begynd med at kontakte vicerektor Anne Friis Petersen for at få en samtale med rundvisning. Hun kan kontaktes på af@soroeakademi.dk.
Læg mærke til, at elever til start i 1.g efter sommerferien optages på kostgymnasiet under forudsætning af, at de A) er uddannelsesparate og B) søger Sorø Akademis Skole som 1. prioritet på undervisningsministeriets fælles ansøgningsside optagelse.dk(ansøgningsfrist i 2026 var 1. marts kl. 12:00 middag).
2. Kend kostgymnasiets regler, priser og betalingsbetingelser
Optagelse på kostgymnasiet finder sted på baggrund af et særskilt ansøgningsskema, men det er vigtigt, at du læser vores regler samt informationerne om betaling, inden du går i gang med at udfylde skemaet. Du bliver nemlig bedt om at skrive under på, at du har læst og forstået disse oplysninger, så der ikke senere opstår misforståelser.
Det, du skal læse først:
3. Ansøg om plads på kostgymnasiet
Vi lægger vægt på begrundelserne for, hvorfor du har valgt at søge ophold på lige præcis Sorø Akademis Kostgymnasium, så det er vigtigt, at du skriver en motiveret ansøgning.
Vi har ansøgningsfrist 1. februar, så vi kan nå at behandle ansøgningerne inden ansøgningsfristen hos optagelse.dk 1. marts. Du hører fra os vedr. optagelse i kommende 1.g inden vinterferien.
De elever, som bliver optaget på kostgymnasiet i kommende 1.g bliver inviteret til en intro-aften i slutningen af april/starten af maj, hvor også forældrene kan deltage i et parallelt arrangement.
Når vi har modtaget din mail med ansøgningen, kontakter vi dig for at kvittere for modtagelsen af ansøgningen og for at få nogle yderligere oplysninger. Der kan godt gå nogle dage, inden vi kontakter dig.
Kommende 1.g
Hvis du ansøger om plads i kostgymnasium i kommende 1.g, som starter i august 2027, så klik på linket her: (linket åbner en mail, som I skal udfylde og vedhæfte motiveret ansøgning, samt nogle skolepapirer)
ANSØGNING TIL KOSTGYMNASIUM KOMMENDE 1.G
(Hvis maillinket ikke virker så klik her)
Allerede gymnasieelev
Hvis du allerede går i gymnasiet og gerne vil ansøge om optagelse på kostgymnasiet, så klik på linket her: (linket åbner en mail, som I skal udfylde og vedhæfte motiveret ansøgning, samt nogle skolepapirer)
ANSØGNING TIL KOSTGYMNASIUM ALLEREDE GYMNASIEELEV
(Hvis maillinket ikke virker så klik her)

Værd at vide før ansøgning
Som vi har forsøgt at beskrive på siden om dagligdagen på kostskolen (klik her, hvis du vil genlæse den) har vi nogle faste rammer for kostelevernes, alumnernes, hverdag: Obligatorisk morgenmad, læsero og nattero udgør hverdagens faste rammer. Retningslinjer om alkohol, stoffer mv. er eksempler på andre håndfaste rammer.
Kostskolen er bemandet af syv kostlærere, der også fungerer som gymnasielærere på Sorø Akademi. Man kan derfor ikke være sikker på at kunne komme i kontakt med sin kostlærer i skoletiden. Vi siger, at kostskolen er "lukket" fra kl. 8-15 hver dag, og det betyder, at evt. henvendelser vedr. sygdom eller lignende sker til skolens sekretariat i denne periode på hverdage.
Kostskoletilbuddet passer med andre ord bedst til elever, der i det store hele er selvkørende i hverdagen: Som selv kan komme op og afsted til morgenmad hver morgen, som passer deres skole og afleveringer, og selv kan overholde retningslinierne vedr. læsero kl. 18.30-20.00 og nattero på eget værelse kl. 22, 22.15 og 22.30. (hhv. 1.g, 2.g og 3.g)
Alumner, der i en periode har det svært ved at være selvkørende, får naturligvis støtte og hjælp fra kostlærerne, men større personlige problemer og sygdomme kan være svære for os at håndtere og afhjælpe. I sådanne tilfælde går vi i dialog med alumne og forældre om, hvordan vi bedst muligt kan støtte alumnen.

Venteliste
Vi har ofte flere ansøgere end pladser, men de ansøgere, der ikke umiddelbart optages, får tilbudt plads på en venteliste, da der som regel opstår et lille antal nye ledige pladser i løbet af året.
Det vil normalt være afgørende for at blive optaget på kostafdelingen i løbet af skoleåret, at der også er plads i gymnasiet på en studieretning, der passer, og om det er et drengeværelse eller pigeværelse, der er blevet ledigt.
Direkte links

Genvej
Genvej
Genvej

Genvej