Kaffen klarer det meste
Mikael Nielsen/Saxoart

Kaffen klarer det meste

Hver morgen begynder med, at jeg er ude med vores hund. Når vi kommer tilbage sætter jeg vand over, maler kaffebønner og gør tragt og filter klar. Hælder vand på kaffen, henter avisen, hælder mere vand på, tænder radioen og hælder det sidste vand på. Så har jeg 10-15 minutter alene med avisen, kaffen og hunden ved mine fødder. Hen ad klokken syv kommer de andre, vi spiser morgenmad, drikker mere kaffe og taler om dagens program.

Kaffe er ikke bare kaffe. Kaffe er kultur! Kaffe er rituelt! Danmark er et af de mest kaffedrikkende lande i verden. Finnerne og østrigerne forbruger hhv. 12 kg og 9 kg kaffe pr. indbygger årligt og vi kommer lige efter med 8,6 kg. Ingen tror på statistikken, der viser at Luxemburg forbruger 24 kg kaffe pr. indbygger. Men det siger tallene.

Man anvender ca. syv gram kaffe til en kop, hvilket betyder at gennemsnitsdanskeren drikker ca. 1230 kopper om året –  eller ca. 3,4 kopper hver dag. Jeg drikker meget mere end 3,4 kopper kaffe om dagen. Jeg drikker dagligt otte-ti kopper, hvilket er på højde med det påståede Luxemburg-forbrug. Måske passer det alligevel?

Kaffe inkluderer

På arbejdspladsen spiller kaffe en vigtig rolle. Dels fungerer kaffemaskinen som landsby-brønden i gamle dage, hvor man mødes uformelt og får klaret mange små koordineringsopgaver, small-talk’er lidt mv. Kaffemaskinen er ikke kun for kaffedrikkerne. Alle mødes her. Det var aldrig tilfældet med rygerummet. Kaffe er klart mere inkluderende.

Til møderne spiller kaffe også en vigtig rolle. Jeg holder mange møder og kaffen spiller en vigtig rolle både før og under møderne. Jeg henter ofte selv de to kander kaffe (og en kande kogende vand til te) i skolens køkken. På den måde får jeg dagligt hilst på mine kolleger i køkkenet. Uden kaffen ved jeg ikke, hvornår jeg “naturligt” ville komme forbi dernede. Ved mødets start beder jeg folk om at tage kaffe. Hvis vi ikke er så mange, serverer jeg gerne selv. Kaffen giver en hyggelig og uformel mødestart og så går vi i gang med det væsentlige.

Skal vi mødes over en kop kaffe?

Deciderede “kaffemøder” er en genre for sig. Hvis man gerne vil i kontakt med nogen, som man ikke har naturlig adkomst til, så kan man invitere sig selv på en kop kaffe. Så signalerer man, at det er uformelt og uforpligtende. Hvis man skriver, at man gerne vil komme og tale med vedkommende, så er det straks mere alvorligt.

Hvis man holder kaffemøder med nogen man kender, så er det ofte uformelle/uofficielle møder. Når statsministeren inviterer en partileder til kaffemøde, så er der tale om et uofficielt møde, hvor man foretager nogle “sonderinger”. Man behøver ikke aftale, at der ikke skrives referat og at man mødes i fortrolighed. Sådan er det bare.

Hvis man har en konflikt/krise med nogen, så inviterer man til at “gå ned ad konflikttrappen” hvis man inviterer til “en kop kaffe”. Hvis man nøjes med at indkalde til møde kan det, alene fordi modparten forbereder sig til konflikt (for en sikkerheds skyld), virke modsat.

Kaffepauser

Både da jeg var underviser og i mit nuværende arbejde på kontoret, har jeg ofte brugt kaffe som en “hurtig tænkepause”. Man vinder lige fem sekunder til at tænke færdig, mens man tager en tår kaffe og lægger an til at svare. Ellers kan pauser godt blive akavede, men med en kaffetår får pausen en naturlig årsag og det akavede fordufter.

Så kaffe er meget mere end meget varmt vand gennem bønner. Kaffe gør verden til et bedre sted!

Rektors øvrige klummer